Hej med jer.
Fedt, at der kommer gang i tråden igen.
Har skrevet lidt herinde tidligere (og bedt om notifikationer ved nye indlæg).
Men her kommer lidt om mig.
Jeg er en ung mand midt i tyverne, som er gift og har et barn. Til dagligt er jeg betjent i København, hvor jeg bor. Jeg har altid har nydt at spare op, hvorfor vi kunne købe en lejlighed uden banklån i København. Det er nu et par år siden, og som investering har det været helt kanon. Priserne er steget meget, og det virker for os som en genvej til FIRE. (Det er tiltrængt, når man får en politiløn og konen er på SU).
Men vi bor altså rimelig billigt og kan bo her flere år endnu. I mellemtiden er planen at spare en masse op og investere dem i aktier. Det er vi ikke så gode til, men øvelse gør mester. Indtil videre har vi ikke haft noget afkast det første år, men det skal nok komme. I kan følge mig på Shareville som: "Nybegynder".
I forhold til aktier, har jeg gamblet for meget med små high risk selskaber, for at få en hurtig gevinst. Det var en dårlig ide. Jeg prøver lidt forskelligt for at lære noget, men har et fundament i Sparinvest Globale og Sparinvest C20 + Fundamental invest for at se hvordan de klarer sig i forhold til de passive Sparinvest. (Indtilvidere er Fundamental Invest IKKE en fordel).
Men ellers bruger jeg månedsopsparing på Nordnet og sætter gerne 5000 ind om måneden (det er kun ca. 25 % af det vi får ind om måneden). Jeg har ikke lavet nogen endelig plan med udregninger om hvornår vi kan stoppe med at arbejde, men det er som sådan heller ikke målet.
Vores mål er at få sparet en masse penge sammen, som er investeret i aktier (måske et par millioner). Og så med tiden vil vi begge kunne udnytte afkastet til at arbejde deltid og have god tid til familielivet og gøre verden et bedre sted.
Det bedste økonomiske træk vi endnu har gjort, det er at give 10 % til andre end os selv. Hvis flere gjorde det ville verden blive forvandlet lynhurtigt! Og 10 % er ikke så meget, og jo før man lærer det, jo bedre. Jeg begyndte at give da jeg fik SU som 18-årig og i takt med at jeg tjener mere, så giver jeg mere, men det føles ikke som et stort tab, fordi det bare er et valg og ikke en overvejelse måned efter måned.
Det værste ved penge er, at man bliver egoistisk og sammenligner sig med andre, og derfor aldrig bliver tilfreds. Derfor er det genialt at være ydmyg og give til andre. Det hjælper mig til at have et fornuftigt perspektiv på penge og ikke blive slave af penge som så mange danskere er det.
Livet handler IKKE om penge, men hvis man er en god forvalter, så kan pengene hjælpe en selv og andre.
Generelt er jeg mega fan af MMM, og synes hans tilgang til penge er super fed. Dejligt, at han ikke bruger unødvendige penge, men får pengene til at arbejde for sig selv. Mit eneste problem med ham er, at det lyder til at han kun tænker på sig selv og sin familie. Jeg så gerne, at han gav mere af sin formue til andre og brugte hans geniale tanker om penge til at gøre verden et bedre sted.
Hvis nogen har nogle gode aktieanbefalinger, så er jeg helt klar med på en lytter, da jeg har en del % i kontanter, da jeg er usikker på hvor markedet er på vej hen.
Kh